Individuel sangundervisning
Workshop
Kurser
SANGUNDERVISNING – KLASSISK SANG
Jeg arbejder ud fra idealet om en SUND STEMMEBRUG og en SMIDIG STEMME, som er i stand til at lave nuancer og frit kan bevæge sig i de forskellige registre. En stemmebrug, som baserer sig på en GOD KROPSLIG FORANKRING og en SUND STØTTEFUNKTION. Og hvor man desuden kan høre hvad der blir sunget.
Mit eget udgangspunkt er klassisk sang – baseret på bel canto-teknik. Jeg har selv dyrket musical-genren da jeg var yngre og studerede i den forbindelse et år i London hos den anerkendte musical-sangpædagog, Ian Adam. I dag dyrker jeg også crossover og samarbejder bl.a. med rytmiske musikere. Men udgangspunktet i min undervisning er et klassisk fundament og ideal, som en sund og velfungerende base for en fri og velfungerende stemme – med stor inspiration fra bl.a. Anne Rosing-metoden.
Et forløb med sangundervisning tilrettelægges efter dine ønsker og behov. Den første gang vi mødes vil vi lægge ud med en forventningsafstemning og inden vi skilles vil vi sammen lave en plan for det videre forløb.
WORKSHOP
Jeg afholder jævnligt workshops for sangere, kor, organister m.fl., Her arbejder vi bl.a. med kropsholdning og kropsbalance, kropstræning, støttefunktion, ansats og afspænding.
En workshop tilrettelægges i samarbejde med – og ud fra de enkelte gruppers ønsker og fælles behov.
Hvis du/I ønsker en workshop, er du velkommen til at kontakte mig på mobil 6135 4736 eller margrethesmedegaard@yahoo.dk og høre nærmere om mulighederne.
KURSER
Jeg tilbyder også kursusforløb over flere gange. Her kan vi gå i dybden med træning og øvelser. Og der planlægges og arbejdes med progression for de enkelte deltagere fra gang til gang – ud fra individuelle behov.
UNDERVISNINGSERFARING
Jeg har i mere end 15 år undervist i sang. Bl.a. på lærerseminarer, i kirkemusikskoleregi og ved drengekor i Aarhus Domkirke og Haderslev Domkirke. Og jeg har undervist lige fra begynder-niveau og op til viderekommende niveau. Jeg nyder dette spændingsfelt, fordi jeg synes det er ligeså spændende og udfordrende at være “stimmbilder” på basisniveau – som det er at arbejde med musikalsk udtryk i en Händel-arie.
© 2024 Margrethe Smedegaard – Voice & Performance